JET LI (Gabe, Yulaw, Lawless) er en af fjernøstens mest berømte og feterede filmstjerner. Li startede som otteårig med at træne kampsportsgrenen Wushu (en ekstremt hurtig showsport) og blev national ungdomsmester allerede tre år senere. I 1998 debuterede han i amerikansk film med rollen som bad guy over for Mel Gibson og Danny Glover i Richard Donners Dødbringende Våben IV, som han blev nomineret til en MTV Award for. Så fik han hovedrollen i Romeo must Die, der elegant blandede elementer af østens mystik med hip hop. Blandt Li’s kommende projekter er First King, en action-adventure film, produceret af Joel Silver og – som seneste nyt – forlyder det, at Jet Li og Jackie Chan (der jo netop har haft stor succes med Rush Hour 2) vil lave en actionfilm sammen.
Jet Li - Jason Statham - James Wong