Kategori: Nyt om vores film
Det Danske Filminstitut har talt med Bille August om hans seneste danske film "Marie Krøyer".
Du kan læse interviewet her: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2012/Maj/Lys-paa-Marie.aspx
Marie Krøyer var gift med den store danske maler P.S. Krøyer. Historien starter på det tidspunkt i Marie og P.S. Krøyers ægteskab, hvor Krøyers sindssygdom tiltager, og deres drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til frustration og sorg. For Maries vedkommende frustration over at være splittet mellem rollen som hustru, mor og kunstner og ikke at kunne få lov til at udtrykke sig gennem sin kunst, og sorg over at hun samtidig langsomt ser sin elskede mand forandre sig og glide dybere ind i sindssygen. Krøyer bliver i perioder direkte truende overfor Marie og datteren Vibeke, og for at få lidt fred og komme til kræfter, rejser de to på en ferie til Marstrand, hvor Marie møder den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun forelsker sig hovedkuls i. De indleder et kærlighedsforhold og Marie forlader Krøyer og flytter op til Hugo i den svenske skærgård. Men Maries nye kærlighed udvikler sig til en passionshistorie af strindbergske dimensioner.
Senest opdateret: Fredag, 25 maj 2012 08:03
Visninger: 1464
Kategori: Nyt om vores film
Det starter godt ud for den nyfortolkningen af Ole Lund Kirkegaards klassiker "Gummi Tarzan", der i den animerede version har fået navnet "Gummi T". Over 48.000 billetter solgt i åbningsweekenden og sammen med forpremierer er den oppe på over 58.000 solgte billetter.
"Gummi T" er produceret af Crone Film og SF Film distribuerer den.
Senest opdateret: Fredag, 25 maj 2012 07:50
Visninger: 767
Kategori: Nyt om vores film
SF Film har to film, der skal til festival de næste par dage. Det drejer sig om "Danish Wave"-festivalen i Moskva, hvor "10 Timer Til Paradis" i aften åbner ballet med instruktør Mads Matthiesen, der efter visningen stiller op til Q&A.
- Også Simon Stahos "Magi i Luften" har en visning og så bliver det spændende, om russerne er ligeså begejstrede for ungdomsmusical som tyskerne var til Berlin Internationale Film Festival.
Det er fjerde gang "Danish Wave" løber over stablen og festivalen starter i dag, 10. maj og frem til den 15. maj.
Senest opdateret: Torsdag, 10 maj 2012 08:31
Visninger: 578
Kategori: Nyt om vores film
I lørdags (28. april) modtog den 84-årige instruktør Henning Carlsen prisen for Bedste Film til Málaga Filmfestival. Denne fortjeneste var for sin filmatisering af bestsellerforfatter Gabriel García Márquez' "Erindringen Om Mine Bedrøvelige Ludere" - filmen blev udvalgt til prisen af den unge jury, bestående af studerende fra Malaga Universitet.
”Erindring Om Mine bedrøvelige Ludere” og handler om en snart 90-årig journalist og enspænder, der efter et langt liv med et kæmpe forbrug af prostituerede aldrig har følt kærlighed – kun lyst. For at fejre sin fødselsdag på behørig vis beslutter han som så mange gange før at besøge en prostitueret, men denne gang skal hun være jomfru. Han oplever for første gang et kærlighedsforhold, som bliver drivkraften i en ny kreativ udfoldelse, der gør ham vidt berømt. Men hans berømmelse rører ham ikke – han er kun optaget af sin elskede.
"Erindringen Om Mine Bedrøvelige Ludere" har biografpremiere på torsdag, den 3. maj 2012.
http://www.festivaldemalaga.com/
Senest opdateret: Tirsdag, 01 maj 2012 13:08
Visninger: 651