Ideen til 'Imellem Venner' kom til Stuart Blumberg for adskillige år siden da den unge skuespilforfatter og TV skribent besøgte en boghandel som del af en brainstorming.
"Jeg røg ind i en byge af præst/rabbi vittigheder, og mellem alle de gode grin tænkte jeg på, at det var en ret sjov ide, der mig bekendt ikke er prøvet før".
Siden tiden på Yale universitetet have Blumberg haft et nært samarbejde med Edward Norton og på et tidspunkt nævnte han ideen for ham. Norton skulle til at spille i 'American History X' - en rolle der sikrede ham den anden Oscarnominering, men i midten af 1997 havde Blumberg det første rå manuskript klar. 
"Det mindede mig om gode trekantsfilm som f.eks. 'Jules og Jim', forklarer Norton, "men der var ikke noget i denne historie, som jeg havde set før".
"Det handler jo om tre mennesker, der er nået meget langt ved hjælp at deres intelligens, energi og idealisme. De har nået en masse, og måske er de lige blevet lidt for vant til, at tingene går deres vej. De er måske begyndt at tage lidt for let på tilværelsen og nu viser det sig, ironisk nok, at jo tættere de kommer på hinanden, desto længere fjerner de sig pludselig fra deres sikre hverdag".
"Rollen ligger nok en smule vej fra det, jeg tidligere har spillet", forklarer Norton, "men jeg havde også brug for at prøve kræfter med noget andet efter at have spillet i Davids (Fincher) 'Fight Club'".
Da Norton endda fik muligheden for at forsøge sig som instruktør for første gang, opsøgte han sin gamle ven Hawk Koch. "Hawk er en af de meget få mennesker i branchen, der kan arbejde som kreativ producent, altså både evne at bidrage til manuskript og historie, men også på den økonomiske side bringe filmen i hus".
"Jeg elsker romantiske komedier", forklarer Koch, "og dette er en universel historie om to fyre, der er forelsket i den sammen kvinde - og hvorfor ingen af dem (til at begynde med) kan være sammen med hende".
Koch sendte manuskriptet til Roger Birnbaum og Gary Barber, der er nogle af Hollywoods mest erfarne selvstændige producenter. "Vi sendte det til dem en onsdag, og torsdag morgen ringede de og sagde, at de var med på ideen" husker Koch.
Med hensyn til de resterende roller havde hverken Barber eller Birnbaum nogen problemer med at lade Norton være den udfarende kraft: "Edward er en af Amerikas bedste unge kunstnere, og hvis han håndplukker det, han anser for at være de rigtige til rollerne, ser vi ingen grund til at drage hans dømmekraft i tvivl" fortæller de erfarne producenter.
"Selve fornemmelsen af New York, der jo er en næsten aktiv medspiller i opbygningen af historiens stemninger, gjorde, at vi havde næsten dobbelt så mange location sceneskift, som en lignende gennemsnitsfilm normalt ville have haft" fortæller Norton, "Men til gengæld har vi også fået den kraftfulde, summende og energiske stemning, der forklarer, hvad der driver værket for de tre unge mennesker. De er den nye generation i hver deres verden, og selv om deres handlinger ikke nødvendigvis falder i god jord hos deres bagland, får de alligevel lov til at fortsætte - fordi de sælger billetter!"
"Jeg synes der er et smukt budskab i filmen omkring både venskab, tillid og tro" konkluderer Koch, "Og tænk lige på, hvor meget lettere, det er at fortælle store sandheder omkring livet, pakket ind i lidt humor - snarere end at banke det ind med alvorstunge floskler".