 |
 |
"Hvis du kan huske tresserne - var du der sgu' nok ikke!" Anonymt Citat
Dave Stewart ankom selv til London som 17-årig.
"Jeg valgte at anbringe historien midt i Londons syrede tressere fordi det var en meget indflydelsesrig tid for mig selv som teenager. Jeg husker med al ønskelig tydelighed alt det græs, der blev røget af Lord'er og Lady'er på den ene side og den nye tids narkobaroner på den anden. Vi var alle i den samme båd - og den rockede, så det ville noget!"
Ideen om at skabe en historie om de kulturelle sammenstød under kulminationen af tressernes flower-power periode omkring 1968 har spøgt i Dave Stewarts fantasi i mere end otte år.
"Det er vanskeligt at forklare folk præcis, hvad der foregik på den tid. HONEST er mit forsøg på at samle alle den tids elementer, musikken, stofferne, farverne, modsætningsforholdende imellem høj og lav, ung og gammel," forklarer Stewart.
Han fandt stort set historien i sine egne erindringer.
"Dave skabte figurerne på baggrund af en periode i sit liv, hvor han havde
mødt en pige. På en måde faldt han for hende med et brag, men så gik det op for ham, at hun var tyv af profession - men alligevel den mest ærlige person, han nogen sinde havde mødt. Erindringen om hende har aldrig forladt ham, og deri lå samtidig historiens titel. Hun er hans muse for både historien og eksponent for tiden og det vilde sammenkog af kulturer i Londons tressere," fortæller manuskriptforfatteren Ian La Frenais, der - sammen med Dick Clement - blev bedt af Stewart om at strikke historien sammen.
"Jo mere jeg involverede mig i filmen jo klarere blev det, at scenerne - for en stor dels vedkommende - dramatiserede øjeblikke af mit eget liv, "indrømmer Stewart.
James Cosmo, der spiller Chase søstrenes far, Tommy, i filmen, var fascineret af Stewarts alsidighed og bredde, der rangerer fra den globale succes med EURYTHMICS og hans renommé som musik- og videoproducer til hans karriere som fotograf. "Den store alsidighed afspejles også i filmens personligheder."
Eller med Ian La Frenais ord:" Filmen er lige så svære at sætte i bås som sin ophavsmand. Det er først og fremmest Daves historie, men det er også i høj grad indsatsen fra Nicole, Natalie og Melanie. Her er tre piger, der spiller tre piger, der har valgt deres vej ud af fattigdom og elendighed. Men detaljen er, at de er selv piger, der har rødder i fattigdom og arbejderklasse, men som - imod alle odds - har kæmpet sig fri af deres fortid og lagt East End bag sig.
De har bare valgt at gøre det det på en anden måde!"
|
|