1999

SF Film og Video A/S blev etableret i Danmark med kontor på Indiakaj 12 på Østerbro. I maj kom video-salgsafdeling til, og i juli kunne selskabet præsentere den første biograffilm: Colin Nutleys ”Under solen”.

2000

SF Film og Video A/S ændrede navn til SF Film A/S, og da firmaet voksede hurtigt, flyttede selskabet til Indiavej i nye, flotte lokaler. Selskabets største spillefilm det år var publikumssuccesen ”Den sjette sans”.

2001

1. januar blev der indgået joint venture aftale med et af verdens største filmselskaber 20th Century Fox, som inkluderede distributionen af både biograf- og videofilm på samtlige titler. I løbet af året faldt andre store aftaler på plads med udenlandske leverandører og senere danske producenter. På videosiden blev der desuden underskrevet distributionsaftale med Buena Vista. Året blev sluttet af med manér med den længeventede første film i "Ringenes Herre" trilogien "Eventyret om ringen".

2002

Succesen med "Ringenes Herre: Eventyret om ringen" fortsatte ind i det nye år med over 1.3 millioner solgte billetter. Det blev også året, hvor SF Film lancerede landeplagen ”Polle Fiction”, som endte med at sælge næsten 300.000 billetter og 110.000 på DVD og VHS. I august måned etablerede SF Film A/S Det Gode Selskab - et selskab som udelukkende skulle fremme samarbejdet mellem producent og distributør og derved hellige sig lanceringen og distributionen af danske film. 2002 blev også året, hvor SF Film A/S kunne invitere til reception i selskabets flotte, nyindrettede hus på Forbindelsesvej. 2002 blev et rigtigt godt år for SF Film og bl.a. takket være film som ”Ringenes Herre” og ”Star Wars – Episode II”, endte SF som markedsledere med en markedsandel på 31,5% af det danske biografmarked og 20% af videomarkedet.

2003

Året bød på ikke færre end fire danske film bl.a. ungdomsgyseren ”Midsommer” og familiefilmen ”Møgunger”, som var blandt de ti mest populære danske film i 2003. Året bød samtidig på James Bond-filmen ”Die Another Day” såvel som afslutningen af ”Ringenes Herre” trilogien "Kongen vender tilbage". SF Film A/S var ved udgangen af året den største distributør på både bio og video med en bioandel på 33,5% og en markedsandel på video på 22,5%.

2004

Udover en co-producent-aftale med det danske selskab Dagmar Film Produktion ApS omkring Henning Carlsens drama "Springet" bød året også på spillefilm som ”The Day After Tomorrow” og den første ”Garfield” spillefilm. Video sikrede fortsat sin position som Danmarks største distributør.

2005

SF Film A/S og filmproduktionsselskabet Tju-Bang Film Aps dannede et fælles filmproduktionsselskab som et nyt alternativ i det kreative miljø. Fra at have været et filmkollektiv og et mindre produktionsselskab blev Tju-Bang Film samlet i ét selskab med instruktører og producere, der skulle opdrive, udvikle og producere fiktions- og dokumentarfilm. 2005 blev også året, hvor ”Star Wars – Episode III” afsluttede den populære første del af sagaen.

2006

Foruden udenlandske film som ”The Devil Wears Prada” og ”Walk the Line” bød året også på distributionen af flere store danske titler - heriblandt ”Asterix og Vikingerne” og co-produktionerne ”Offscreen” og ”Der var engang en dreng”. Tju-Bang Film producerede dokumentarfilmen ”The Monastery”, som blev instrueret af Pernille Rose Grønkjær. Den vandt i 2006 adskillige internationale priser såvel som en Bodil for årets bedste dokumentarfilm.

2007

Året bød på mange danske film: ”Kunsten at græde i kor”, ”Uden for kærligheden”, ”Vikaren”, ”Kærlighed på film”, ”Guldhornene”, ”Daisy Diamond” og ”De unge år”, som samlet blev belønnet med tre Bodil statuetter og elleve Robert priser - heriblandt en Robert og en Bodil for årets bedste film til ”Kunsten at græde i kor”. Også filmene fra 20th Century Fox såsom ”Die Hard 4”, ”Ice Age 2” og ”Simpsons – The Movie” var med til at gøre, at 2007 blev endnu et godt år for SF Film.

2008

I april måned hev SF Film teltpælene op og flyttede fra Forbindelsesvej på Østerbro til de nye lokaler i Tobaksfabrikken på Islands Brygge. Her blev hele SF Film samlet under ét tag, og i den forbindelse skiftede Tju-Bang Film navn til SF Production. I 2008 havde SF Production premiere på de første egenproducerede film bl.a. ”Og det var Danmark…”, men året bød også på en del co-produktioner: ”Kandidaten”, ”Disco Ormene”, ”Max Pinlig” og ”Arn” 1 og 2. Det var for SF Film et godt år for biografdelen, men der var især vækst på videodelen og det på trods af, at markedet generelt havde det svært i 2008. Året sluttede af med en markedsandel på 19,3% på biomarkedet og 21% på videomarkedet. SF Film blev dermed for sjette år i træk Danmarks største videodistributør.

Svensk Filmindustri Sverige

1919 AB Svensk Filmindustri grundlægges den 27. december ved sammenlægningen af AB Svenska Biografteatern (Etabl. 1905) og Filmindustrin AB Scandia

1924 Greta Garbo debuterer i rollen som Elisabeth Dohna i Selma Lagerlöfs Gösta Berlings saga 

1929 SF producerer sin første talefilm, Säg det i toner, med instruktion af Edvin Adolphson

1935 Ingrid Bergman spiller sammen med Gösta Ekman i sin første film for SF Munkbrogreven

1944 SFs 25 års jubilæum fejres med udgivelsen af forskellige film, bl.a. Hets skrevet af Ingmar Bergman

1946 Ingmar Bergman debuterer som instruktør og manuskriptforfatter for SF med filmen Kris 

1948 SFs Människor i stad (Instr.: Arne Sucksdorff) vinder en Oscar for bedste "one-reel short film"

1957 Ingmar Bergman/SF modtager en Palme D'Argent - Juryens specialpris - for Det sjunde inseglet ved Cannes Film festival

1960 SF modtager en ’Best Foreign Film’ Oscar for Ingmar Bergmans Jungfrukällan

1961 SF modtager en ’Best Foreign Film´ Oscar for Ingmar Bergmans Såsom i en spegel

1969 SF fejrer 50 års jubilæum, og Bo Widerberg instruerer Ådalen 31, der vinder både en Guldbagge og en Palme D'Or i Cannes

1973 SF købes af avisen Dagens Nyheter

1982 SF starter video distributionsselskabet Video Express/Media Transfer og implementerer et unikt overskudsdelingssystem

1983 SF overtages af Bonnier Gruppen

1984 Bonnier Gruppen køber Sveriges næststørste filmselskab, Europafilm, og lægger det sammen med SF

1985 SF flytter sit hovedkvarter fra Kungsgatan til Münchenbryggeriet på Södra Mälarstrand i den sydlige del af Stockholm

1989 SF fejrer sit 70 års jubilæum med en kæmpefest i Stockholm Globen med 3000 specialinviterede gæster. Ved denne lejlighed er der premiere på jubilæumsfilmen 1939 instrueret af Göran Carmback. Samtidig starter SF norsk videodistribution ved at overtage det norske selskab Mayco, der ændrer navn til SF Norge

1994 SF fylder 75 år, starter TV produktion med serien Tre Kronor og overtager TV produktionsselskabet Wegelius TV, samt radiostationen Mix Megapool

1995 SFs nye studier på Kungens Kurva færdiggøres og tages i brug i maj måned

1996 SFs hovedkvarter flytter til Kungens Kurva

1998 AB Svensk Filmindustri deles i to enheder indenfor Bonnier Media Gruppen: AB Svensk Filmindustri (produktion og distribution) samt SF Bio (biografer)

1999 SF fejrer sit 80 års jubilæum og starter videodistribution i Danmark som SF Film & Video A/S

2000 SFs Under Solen, instrueret af Colin Nutley, nomineres til en ’Best Foreign Film’ Oscar, og SF Bio påbegynder bygningen af biografer i Norge

2001 SF flytter tilbage til Filmstaden i Solna

SF Logo

AB Svensk Filmindustri (SF) blev grundlagt 27. december 1919 ved en sammenlægning af AB Svenska Biografteatern og Filmindustri AB Skandia. Det nye selskab skulle registreres, så det hastede med at skabe et nyt, samlet logo.

Der findes to historier om, hvordan dilemmaet blev løst:

Den ene påstår, at det var chefen for reklameafdelingen (eller afdelingen for kunstnerisk reklame, som det blev kaldt), Nils Hårde, der på hurtig frihånd skabte det berømte logo. Nils Hårde var ikke alene leder af afdelingen i tre årtier (1920 – 1953), men også en af sin tids mest respekterede plakatkunstnere, og ikke så få af hans værker er siden blevet selvstændige klassikere.

Nils Hårde (1888-1962) var student på kunstakademiet i København fra 1908-1911. Derefter flyttede han til Gøteborg og arbejdede som kunstner på Göteborg Morgonpost inden han fik arbejde på SF i 1920.

På plakaten for Gösta Berlings Saga, 1924, der var den eneste SF film, som Greta Garbo rent faktisk spillede hovedrollen i, står Nils Hårdes signatur at læse i det øverste højre hjørne, mens SFs logo er forvist til det øverste venstre hjørne.  

Den anden historie fortæller, at det var en ukendt kvinde, der lavede skilte til stumfilmene, der tegnede det, men uheldigvis findes der intet bevis for denne teori.

Så Nils Hårde teorien er den mest sandsynlige og er da også SFs officielle historie om logoets tilblivelse.

Den første filmplakat, hvorpå man kunne se logoet, var instruktøren Mauritz Stiller’s Johan i 1921.

I de tidligste versioner var logoet meget enkelt med et hvidt S og F på en sort baggrund.

Først langt oppe i trediverne ændrede selskabet det til de to tynde cirkler med de smukt svungne bogstaver S og F (stadig i sort/hvid).

Logoet blev primært brugt i annoncer og foran nyhedsfilmene (SF Journal), men blev kun sjældent brugt foran spillefilmene og hvis det skete, var det oftest efter filmen var slut.  

I tresserne blev der udviklet et lidt kraftigere logo og SF bogstaverne blev placeret på en kvadratisk skive.

Siden da er der lavet adskillige versioner, men midt i firserne blev det én gang for alle besluttet, at det originale layout og formen fra de tidligere tredivere skulle være den gældende, men kombineret med den kvadratiske skive, og med bogstaverne SF i en varm rød farve.

Og sådan blev det.  

SF Jingle

SF logoets jingle vignet blev faktisk komponeret i 1943, men for at forstå helheden, er det nødvendigt at gå næsten 90 år tilbage i tiden.

Biografselskabet AB Svenska Biografteatern (der blev lagt sammen med Filmindustri AB Skandia i 1919 og omdøbt til Svensk Filmindustri) besluttede i starten at vise en ugerevy i deres biografer inden den egentlige hovedfilm. Revyen viste ugens største eller mest spændende begivenheder og hændelser fra nær og fjern og naturligvis var der også et afsnit om alverdens film. Det var sin tids mest levende nyhedsformidling og den eneste mulighed for folk at se på levende billeder, hvad der rørte sig ude i den vide verden.

Da SF overtog ugerevyen i 1919 omdøbtes den omgående til SF Journalen.

I de tidlige tredivere fik talefilmen sit gennembrud, og en ny SF Journal kunne opleves hver 14. dag, akkompagneret af neutral musik.

Under 2. Verdenskrig kom der efterhånden en del konkurrerende nyhedsfilm I biograferne, herunder UFA Journal og the Paramount Journal, så for at profilere sig selv, blev nyhedsfilmene tvunget til at lave hver deres egen individuelle jingle melodi.

Dengang var der ansat en musikdirektør ved navn Jules Sylvain, der blev født i Stockholm år 1900 som Axel Stig Hansson og døde i 1968 i Castiglione, Italien. Gennem sin karriere komponerede Sylvain op mod 800 melodier og anses I dag som en af sin tids store svenske komponister af populærmelodier. Han ledede SFs musikafdeling mellem 1937 og 1945.

Ifølge overleveringen havde Sylvain den dag i 1943, hvor han blev bedt om at skrive en let genkendelig, men alligevel distinkt lille melodi til SF Journal, et desperat behov for penge og led i øvrigt af frygtelige tømmermænd.

Som den talentfulde musiker han var, tog det ham kun et par minutter at klimpre sig frem til den lille melodi, der skulle blive til den klassiske SF jingle og han fik 500 svenske kroner for ulejligheden.

Musikken blev arrangeret og indspillet af den talentfulde Julius Jacobsen og fra den dag og helt frem i tresserne, hørtes jinglen før hver eneste visning af SF Journalen i SFs biografer. Da TV så vandt indpas, mistede SF Jounal sin betydning og forsvandt hurtigt både fra biograferne og blev glemt.

Men I starten af firserne besluttede SF, at de gerne ville profilere deres biografvisninger og den lille melodi kom igen til ære og værdighed. Tonerne blev gen-arrangeret af Peter Wiberg og eksisterede derefter I sit nye arrangement i næsten 20 år.

I 2002 blev jinglen endnu en gang genindspillet for at give den et mere klassisk touch, der høres den dag i dag og denne gang skyldtes arrangementet den kendte filmkomponist Adam Nordén. Endelig er der lavet en mere ’barnlig’ version, der bruges til udvalgte børneprogrammer.