Da han i 1986 lavede "Down by law" om en trio af håbløse tabere (i øvrigt med den senere så berømmede Roberto Benigni i en af rollerne), satte han til en vis grad ny standard for, hvad man som instruktør forventer af sit publikum. Jarmusch udforsker stort og småt i den amerikanske virkelighed og benytter altså ofte usædvanlige – og temmelig u-amerikanske – genrer og baggrunde til formålet.
"Amerika er et slags engangssamfund, der er sammensat af multietniske elementer, og derfor er det vel logisk nok at forklare helheden med elementer fra fremmede kulturer" siger Jarmusch.
Således benytter "Ghost Dog" elementer fra både samurai- og gangsterfilm – uden at være nogen af delene – præcis som "Dead Man" på sin vis var en intellektuel western uden dog at være det i den klassiske forstand.
På samme måde kan man ikke beskylde Jarmusch for at type-caste sine film. Whitaker vil muligvis ikke være den første indskydelse til at portrættere en professionel dræbermaskine, men efterhånden som historiens – og figurens – mange lag afdækkes, forstår man bedre, hvorfor, og hvilken virkning, der har været tilsigtet; ikke alle hunde skal skues på hårene – specielt ikke Ghost Dogs.
Whitaker har en overordentligt spændende karriere, hvor han for nylig begyndte en sideløbende karriere som instruktør. I 1995 instruerede han den meget kvindeorienterede "Waiting to Exhale" med et forrygende ensemble cast bestående af bl.a. Angela Bassett og Whitney Huston. Siden har han også instrueret den romantiske "Hope Floats" (1998) med Sandra Bullock og Harry Connick Jr. i hovedrollerne.
Det er også tydeligt, at Jarmusch arbejder meget med den ekstra dimension og stemninger, som filmens musik tilføjer. "Musik er den bedste medicin til hvad som helst" griner Jarmusch. I sin tid lavede han musikvideo’er for bl.a. Talking Heads, Neil Young og i "Ghost Dog" leveres gadestemningerne af bl.a. rapperen RZA fra New York hip-hop bevægelsen Wu-Tang Clan.
Hvor Whitaker arbejder på begge sider af kameraet, koncentrerer Jarmusch sig om at være Selvstændig instruktør – med stort "S". Han har dog lavet små walk-on cameo optrædender i mere end 15 film. Hollywood kan komme med, hvad de vil af tilbud, men Jarmusch vil altid insistere på at beholde sin integritet – og filmens negativ….