| Den karismatiske, verdensberømte antropro- og
primatolog Ethan Powell (Hopkins) sidder tavs og fjern i blikket i et Rwandisk fængsel,
sigtet for de brutale, umiddelbart uforståelige drab på to park rangers og vold mod tre
andre i en nærliggende naturreservat. Der er ingen
tvivl om hans skyld; drabene blev begået med ufattelig vildskab i vidners nærvær.
Powell havde da været meldt savnet og var blevet eftersøgt i junglen i mere end to år.
Hans speciale og store interesse var gorillaers
adfærdsmønstre, og hans tålmodige arbejde havde endelig båret frugt. Gorillaerne havde
vænnet sig til ham, så han virkelig kunne komme dem tæt på, og han fik endda lov til
at leve sammen dem i al den tid, han har været savnet. Hans hår og skæg vokser vildt og
han har været totalt tavs siden, siden han drog ind i junglen.
På opfordring af de amerikanske myndigheder overføres
Powell til et amerikansk psykiatrisk fængselshospital, hvor man vil forsøge at finde ud
af, hvordan en ellers stille, respekteret videnskabsmand kan ændre sig så radikalt. For
der er ingen tvivl om, at der er noget galt.
Undervejs får de politifolk, der eskorterer ham hjem en
skræmmende prøve på de kræfter og den vildskab, der gemmer sig i den tidligere så
civiliserede mand.
Opgaven med at løse mysteriet overdrages til den unge,
meget ambitiøse psykiater, Theo Calder (Gooding, Jr), der indædt kæmper sig mod toppen
af hierarkiet på det universitets- hospital, han arbejder på. Der er meget på spil for
ham, for ikke alene vil der være stor professionel respekt og prestige til den psykiater,
der kommer med en videnskabelig forklaring på fænomenet Powell; der er også stof til en
afhandling og måske endda til en bestseller.
Men han kommer ikke sovende til berømmelsen. Powell siger
stadig ikke et ord, han reagerer til at begynde med overhovedet ikke. Medpatienterne
bidrager heller ikke ligefrem positivt.
Ledelsen i det meget nedkørte fængselshospital er mildest
talt mangelfuld, vagterne er nogle overvægtige, let sadistiske og meget utidssvarende
typer og den ledende psykiater har tilsyneladende helt opgivet sit job. Men Calder nægter
at give op trods modstanden.
Langsomt arbejder han sig ind på Powell, og lidt efter
lidt lykkes det ham at komme igennem hans hårde mentale skal og få en kommunikation i
gang. De to mænd indleder nu en viljestærk og intelligent tvekamp, hvor den ultimative
gevinst er sandheden om, hvad der egentlig skete ude i junglen.
Calder tager sideløbende kontakt til Powells tidligere
kone og datter, der lader ham gennemgå alle hans ejendele og noter. Hvert nyt spor
bidrager til Calders forståelse af den mand, der så radikalt har ændret sig fra en
distræt, men alligevel elsket familiefar til et næsten vildt dyr. Calders omhyggelige
arbejde leder ham i sidste ende hen til det svar, han har søgt, men Powell gemmer nogle
hemmeligheder
Og endnu en overraskelse! |